Holger Drachmann (1846–1908)

Men heller staa ved denne Grav

Paa Byens Fattigkirkegaard,

Og takke for, hvad Livet gav,

— Om Prøven end blev nok saa haard;

Ja tusind Gange heller det,

End om min Taare aldrig randt,

End om jeg kold forlod den Plet,

Hvor Saar og Pjalter Hvile fandt.

Kom, Silke-Præsters Pjalte-Gud,

Daglejer-Sektens Kongebarn:

Lær mig det store, svære Bud,

At elske Jord — og Støv — og Skarn.