Hun førte vore Lege an
9.
9.
Hun førte vore Lege an,
og nu er hun saa tavs og bleg,
og nu er jeg en stille Mand; —
ja, der var Alvor i den Leg.
Længst Ledet faldt, hvorved hun stod;
nu kysser Orme denne Mund,
nu raadner denne Alfefod.
Ja, kald det Illusioner kun: