I fik perset Kraften ud
af de gamle Guder —
men de vaagner op igen
klædt i Dyrehuder.
Højlys Dag — den undgaar de —
frygter Politiet:
men om Natten er de for
alskens Frygt befriet.
Som en diable boiteux
gaar de om paa Gaden,
løfter Taget af hvert Hus —
ler ad Hovedstaden.
Sædelighedspoliti,
Dommer, Præst og Læger
se dog at faa Helge hængt —
ham hos Øhlenschlæger!
Har I ham, og Holberg med,
faaet sat i Blokken,
samt en Aarestrup lever’t
ud til Gabestokken;
har I Brandes’ Bøger brændt,
samt en lille Vise
af Svend Trøst — saa kan vi os
lykkelige prise!
Ingen vil da spørge mer:
Vægter, hvad er Klokken?
Hele Landet er jo sat
fast i Gabestokken!
I fik perset Kraften ud
af de gamle Guder —
men de vaagner op igen
klædt i Dyrehuder.
Og ved højlys Dag — o ve! —
færdes de paa Gaden;
man kan høre dem at le
over hele Staden.