Frisk er din Kind,
din Holdning rank,
elastisk hvert et Skridt, Du gaar;
din Hud er blank,
lyst er dit Sind,
og lyse dine gyldne Haar;
Du staar dér i en blommet Kjol,
saa smuk, det la’er sier sitre,
som kom Du fra den kære Sol,
ja lukt fra Himmerige:
Septemberluft, Septembersol,
Septemberdagens Pige!
En Engel? — nej,
aa Gudskelov:
et Væsen uden Livsbegær
og Livsbehov,
det er Du ej —
men Du er næsten englekær!
Jeg ser Dig dér i blommet Kjol,
og jeg kan bare sige:
Du er mig som den kære Sol
fra selve Himmerige —
Septemberluft, Septembersol,
Septemberdagens Pige!