Paa Stranden skælver ej det mindste Blad
her ruller Søen sølvblank ud sit Bad,
og Solnedgangen lejrer sig derover.
I Himlen smæltes ind de bløde Vover,
Du skuer mod uendelige Sletter
af Barndomsminder uden mørke Pletter,
vemodig glad: —
De lyse Nætter, ak de lyse Nætter!