Arnefredens Land
Bryllupsvise, 19. August 1893
Bryllupsvise, 19. August 1893
Det anes af vor Tanke:
Bag Horisontens Rand,
der ligger solbeskinnet
vor Ungdoms drømte Land.
Og alle Slægters Higen,
midt under Nød og Strid,
som Længslers Karavane,
den drog mod Landet did.
De Tusind greb til Staven —
og hasted uden Fred:
De Tusind naaed Graven,
men — aldrig Landets Bred.
Det blev en Ørkenvandring,
der graaned Manges Sind:
de gjennem Lykkens skjøre Glar
kun saa’ i Landet ind.
— Det kjendes af vor Tanke:
det Land er endnu til —
og dette kan vi finde,
naar vi kun selv det vil!
Men al vort Hjertes Varme
skal sættes ind derpaa —
og al vor Manddomsvilje,
hvis vi skal Landet naa:
Det Land, hvor Arnefreden
har ud sit Scepter strakt,
det Land, som Kjærligheden
har Diktaturet bragt,
det Land, som Barneøjet gav
det rigeste af Sprog —
som skrevet fik af milde Ord
sin store Sagabog.
Saa tag fra Brudeskamlen med
en Livets Rejsesang —
og husk dens bløde Tonefald
i Trædemøllens Gang!
Stræk Haanden ud mod Dagens Krav
med lyst og ærligt Sind
da gaar Jer Fremtids Arbejdsvej
i Ungdomslandet ind!