Morgenstrofer
Ved Dansk Skoleforenings Møde i Vejle, 15. August 1893.
Ved Dansk Skoleforenings Møde i Vejle, 15. August 1893.
Den Morgensang, som Slægtens Vise sjunge,
den lægges skal paa hver en Barnetunge:
Den Sang er alle Fugles,
som Skaberen gav Røst;
den Sang er Solens Kugles,
hvis Brand er tændt i Øst:
Kjøb din Tid, mens den er at kjøbe!
Flygter den — aldrig ind i den løbe
Støvets Børn.
Vi, som i Skolen regnes til de Gamle,
paa mer end Børnevis endnu vi famle.
Men skal hos os det kjendes,
vi øved Mandsbedrift,
maa vore Viljer brændes
af Dagens Flammeskrift:
Øret op: Morgnens Klokke ringer!
Øjet op: se paa brede Vinger
Lysets Ørn!
Den hilser vi med kongelige Navne,
den er os mer end alle Nattens Ravne; —
den rejser vi et Alter
i Dagens Kirkekor:
Dér signes Skrud og Pjalter
med samme høje Ord:
Find dig selv, naar du er alene!
Kjend din Plads paa den store Scene
her paa Jord!
Da, mens du øjner Middagssolen stige,
du øjner Dagens Arvelod tillige!
Da skjærmer du det Ungsind,
der varer Livet ud, —
og slaar ihjel det Tungsind,
»Bror Letsind« tog til Brud.
Morgnens Krav! brus i tusind Stemmer,
saa din Vej Dag for Dag vi nemmer
helt at gaa!
— Den Aftensang, som alle Vise sjunge,
den nemmer aldrig nogen Barnetunge:
den Sang, som Dødens Ugle
har laant sin hæse Røst, —
den Sang om Solens Kugle,
udbrændt forlængst i Øst:
Husk den Text, mens du end har Kræfter!
Brug din Dag — den, som følger efter,
Ingen saa’!