Efter Livets Storme, naar en
venlig Haand har lukt dit Øje,
rulles du til Ormegaarden
i en englesmykket Karm.
Og var nok saa trælsom Gangen —
den, du gik i Strid og Møje,
ikke mindre sælsom Sangen
lød om »Fred i Gravens Favn«.
Thi før Kistens Laag er blevet
til det Muld, hvoraf det voxte,
i hin Jordebog er skrevet
af Forraadnelsen dit Navn.