Qvad
af den Pinte efter Pinslerne.
af den Pinte efter Pinslerne.
Saa har I dybt i Afgrund frygtelig
Mig holdt, har haanet mig, har traadt paa mig,
Mig pint, saa Sjæl fra Legem,
Det syntes, maatte pines ud,
Og nedstødt blev jeg allernederst
Blandt Mennesker paa eders Bud.
Blandt meest Foragtede jeg fik et Sted,
Nedsænkt i Smerte og Elendighed.
I Niddinger! Tyranner!
I Undertrykkere, som staae
Mod Folket, værd de største Straffe!
Imod mig har I handlet saa.
Alt har I gjort, som kunde føre hid
Min Undergang, ja! Alt med største Flid.
Ei Noget, som fortæred
Mit Væsen, har I sparet paa.
Alt har I gjort, hvorved min Livskraft
Den kunde knuses og forgaae.
Jeg var for stærk, Triumph! jeg var for stærk.
I, Dygtige i langsomt Morderværk!
I Mordere! I Bødler!
I Pinere af Mennesker!
Dolkmorderen er ei saa grusom,
Triumph! jeg var for stærk for Jer.
Gaaer jeg tilbage for Jer? viger jeg?
Mig bøier? giver efter for Jer? Nei. —
Ah! dog for eders Fødder
Jeg ydmyg Bøn har forebragt,
Bønfaldet har jeg eder, eder,
I, som jeg skued med Foragt!
Min Sjæl ophøiet over eder har
Sig følt i Afgrund, hvor jeg nedstødt var.
Men dog jeg eder bønfaldt,
Skjøndt eders Aasyn mig indgød
Meer Væmmelse, end giftig Slange,
End Gab af Tiger blodig rød.
Jeg bønfaldt. Var hos Jer Barmhjertighed?
Barmhjertighed hos eder ei fandt Sted.
Den skal Jer ikke skjænkes.
Nationer! det I mærke paa!
Barmhjertighed de ei bør finde;
Hvo ei den har, skal ei den faae.
O, I, som paa Skafotter Livet lod!
Om Hævnen, Hævnen raaber eders Blod.
O, I, som fængslet sukke!
Som Formand staaer jeg mellem Jer.
O Fortrin sørgeligt ved Skæbnen!
Jeg forrest blandt de Pinte er.
Jeg bad, jeg bønfaldt om at frelses fra
Den Plads. Omsonst. Nu vel! saa lad mig da
Indtage Plads, mig anvist!
Ei gives skal af Sandhed, Ret
Det Mindste bort, der ei skal gives
Det allermindste bort af det.
Ei tage I een Villie, som jeg har,
Beslutning, Tanke, Forsæt, hvilken var
I Sjælen, ei den mindste.
Alt Ondt, som paa mit hoved faldt,
Alt muligst Ondt, I paa mig vælted,
Omsonst, forgjæves er det Alt.
Jeg skal paa Kampplads til en ligesaa
Stærk, uformindsket Strid mod eder staae,
Som om jeg havde tilbragt
Al denne Række Aar af Qval
I muntert Liv, og tit i Glæder
Ved Gilder og i Dansesal.
Et saadant Bryst jeg vender mod Jer hen,
Som Klippen, Havet stormer imod den,
Kan ei det Mindste fra den tage. —
Ah, denne Kamp svær denne var;
Hvor mange Kampe er der seete,
Der svær, som denne, været har?
Men nu er Kampen stridt. Hvad kommer nu?
Nu, Time længe paakaldt! kommer du,
Til Held for Jordens Slægter,
Ved dig Forløsning bliver bragt
De Undertrykte, som med Sukken
Har baaret Aaget paa dem lagt.
Du kommer, ja! du kommer, skjønne Tid!
Endnu en Kamp, endnu en mægtig Strid.
Min Aand, midt under denne,
Fra Jorden bort skal svinge sig,
Mens Friheds høie Jubelhymner
Jeg hører lyde rundt om mig.
Naar Hjertet nærmer sig det sidste Slag,
Det lyde skal: i Verdens store Sag
Er vunden Seier, Seier.
Det Ord min Sjæl oplive skal.
Den Tanke skal med Sjælen flyve
Paa Flugten op mod Stjernesal.