Dansk National-Sang
(Et Forsøg *)
(Et Forsøg *)
Held, hvo er født ved Danmarks Strand!
Han efter meer ei higer;
Det byttes ei for noget Land
Blandt alle Verdens Riger;
Han kiender Brødres Ansigt der,
og hører Brødres Stemme,
Paa Panden Ærlighed der er,
Og Troskab der har hjemme.
Det Sprog har en så venlig Lyd,
Kan ret til Hjertet trænge.
Der Qvinder er med yndig Dyd,
Der trives raske Drenge;
Den Ting i Sjelen tænder Ild
At tænke: Mænd de blive,
Det danske Navn de hædre vil
I Døden, som i Live.
Hvad Roes, som ikke Danmark har?
Der Tycho Brahe leved;
Der fjerde Christian Konning var,
Ham Gothen saae og bæved.
Der Bølgen vugged Tordenskiold,
Der Juul bandt Sværd ved Belte;
Der lyder høit fra Old til Old,
At Danmark fostrer Helte.
Det gamle Helteland skal staae,
Det staaer til Verdens Ende;
Før skal hver Danmarks Mand forgaae,
Før det skal lystre Fjende.
Trods alle Skæbner staae dets Flor!
Det vidt om Land skal tone,
At paa den danske Plet i Nord
Der Kraft og Kjækhed trone.
Dampe