Læredrenge, hæse Stemmer,
Snak, Tobak og meget Spyt,
Barnepiger er der ogsaa,
én er dristig, én forknyt.
En er ny i Konditionen,
taler fint, som var hun skabt
ved et Hof for Kammertonen.
Her skal du ej give tabt.
Nana, Fejekonens Datter,
har sin Moders Mundelær,
hun fornærmer Parkens Bænke
med sin Raaben fjern og nær.
Alexandra, blandt Syrener,
blir saa stille som en Mus,
og i Fald du kysser hende,
er hun blomsterblid og dus.
Stolt er Alexandras Væsen
med en lille Helligdom
i det luevarme Hjerte,
som hun ikke prutter om.
Poul er kun en grøn Latiner,
en Tyran paa femten Aar,
og han synes, det er Spanien,
Alexandras brune Haar.
Og den unge Herre synger,
naar hun smutter ham forbi,
om de spanske Pigers Roser
paa en sydlandsk Melodi.
Og den unge Pige svarer:
„Hvis jeg var saa smuk som De,
fik jeg aldrig Søvn om Natten,
lukked ej et Øje i.”
Alexandra, næppe sytten,
aabner ham sin Dør paa Klem,
bange, som en fattig Jomfru,
der vil nødig blive slem.
— —
Der er Fejltrin alle Vegne,
Fejltrin maa enhver begaa,
og de største Fejltrin gøres
tit af dem, der synes smaa.
— — — —
Hvorfor kunde Poul bedrøve
Alexandra øm og bly?
Poul, hver Gang I siden mødes,
hvorfor knejser du saa kry?
Var hun kun en fattig Pige,
havde kun en enkelt Særk?
Har en Jomfruloppe bidt dig?
Poul, som i Latin er stærk?
Husk, den ømme Alexandra,
hun var din, aldeles din,
og forstod det som en Kvinde,
du, som kun forstaar Latin.
Alexandra slaar med Nakken
og er spansk og stolt som du,
men i hendes brune Øjne
er der Kærlighed endnu.
Hvorfor skærer han Grimacer,
som hun svarer stiv af Skam,
mens i Spøg hun fordums svor: at
„rykke Hovedet” af ham —?
Hvorfor bliver Alexandra
stundum bleg og rød som Blod,
mens hun greb ham før i Haaret
for at vise ham sit Mod?
Stakkels Dreng, du fatted ikke,
at en Kvinde helt var din.
Før du plukker Spaniens Roser,
maa du lære mer Latin.
— —
Der er Fejltrin alle Vegne,
Fejltrin maa enhver begaa,
og de største Fejltrin gøres
tit af dem, der synes smaa.
— — — —
Læredrenge, hæse Stemmer,
Snak, Tobak og meget Spyt.
Barnepiger er der ogsaa,
én er dristig, én forknyt.