Udsat for Kritik
Et Prosadigt
Et Prosadigt
Det er naturligvis ikke den allersmukkeste Hat,
sagde Karl bevæget og saa’ i sin Hat.
Men den er dog alligevel ganske net,
og jeg holder af den. Jeg har ingen bedre.
Det er naturligvis ikke den allersmukkeste By,
sagde Karl bevæget og saa’ i sin Hat.
Men nu bor jeg i den, og her har jeg funden mit Levebrød.
Det er naturligvis ikke det allerfortrinligste Levebrød,
sagde Karl bevæget og saa’ i sin Hat.
Men jeg har nu levet af det, og det har ogsaa ernæret min Kone.
Det er naturligvis ikke den allersmukkeste Kone,
sagde Karl bevæget og saa’ i sin Hat.
Men hun er jo dog ganske net, og jeg holder af hende.
Jeg har ingen anden.