Jeg havde drømt, vi blev til Elskov kaaret
med Løvbruds-Urter slynget ind i Haaret,
og hver en frossen Kummer strøg til Søs
for Landnams-Jublen i de første Kys,
at rigt vi blev paa Vindens Bølger baaret,
men faldt vi, faldt som Frugt om Efteraaret,
naar Løvet har redt Leje under Træ,
at lunt i Læ ved sin Venindes Knæ
man skulde tænke, elske, tro og hade
som i en Duft af fine Valnødblade —