Natur, min Moder, som gav os Livet,
tillad dit Barn at betræde din Grund;
puds ikke paa ham din bidske Hund,
i Fald her bli’r tvistet og kivet.
Og skræm ham ikke hver Tid og Stund.
Han er kun din Gæst — vær god mod Gæsten,
som ikke aner, om Fryden og Festen
Skal komme hernæst.
Men lad ham lære, at du er sund.
Straf ikke Begynderen,
og undskyld Synderen.
Ræk ham som Gunst af din friske Mund
den enkle Lykke, som er dig givet.