Og hør nu Du yndige Kirsebærtræ
Du maa ingensinde forandre Dig.
Thi naar Din fine Krone danner Runer
imod Himlen
da maa jeg henrykt sætte Munden mod Din Stamme.
Og hør nu Du dansende Kirsebærtræ
behold, behold dog altid Din Kniplingskjole paa
jeg favner Dine Grene, Du drysser hvide Blomster
som Breve til Din Elsker, der knæler i Græsset.
Og hør nu Du yppige Kirsebærtræ —
aldrig var Du saa skøn som nu.
Som røde Kærtegn er Dine Frugter,
jeg bliver hos Dig til Natten kommer.
Og hør nu Du frysende Kirsebærtræ
mit Hjerte forlader Dig ikke.
Thi Dine fine Grene har dannet nye Runer.
Mangfoldig nye Runer, som midt i Vintertaagen
gir uhørte Løfter
til den Ven som møder Dig i Marts.