Lille Lys blafrer Du i Blæsten?
Her er mine Hænder lad dem danne Tempel om Dig.
Mens de skærmer Dig
gennemskinner Du dem
og gør dem til Rosenblade.
Lille Lys, jeg løfter Dig over mit Hoved,
at alle skal se hvor lys Du er.
Min senede Arm har baaret tungere Byrde,
men aldrig skønnere.
Lille Lys, Din Flamme længes mod Stjernerne
en liden Stund saa — aa Farvel Du stjernefødte!
Mørke og atter Mørke.
Paa min Nethinde dansende Prikker
i min Haand kun en ormdannet Tande.
Lille Lys, Tanden er ikke Dig, Vokset ejheller.
Flammen var Du, alene Flammen.
Himlen fik et Lys mere da Du gik.
Der er Du jo, der er Du jo,
Du nye Sol,
Du Himmelrummets Kaadhed!