Malthe Conrad Bruun (1775–1826)

Kom hid, Du Vinens muntre Gud!

Dit milde Scepter os regjere:

Vær glad! det er Dit rette Bud;

thi skal Du vores Konge være.

:|: Dit Aag er let, og sød Din Tvang;

Dig hylder hjertemeent vor Sang. :|:

Din Trone staaer urokkelig,

foruden Garder og Kanoner.

Fiskaler ei forsvare Dig;

ei hyklet Lovsang om Dig toner.

:|: Ja, i Dit skjønne Monarkie

er hver Mand Lige, hver Mand fri. :|:

Engang Du drog i Kampen ud,

som Jordens andre Konger pleie;

men Blod ei strømmed’ paa Dit Bud,

ei Liig betegned’ Dine Veie.

:|: Nei! der en Skov af Ranker stod

og Hæren gik i Druens Blod. :|:

Kom Fjenden, strax Du Viin ham bød:

man flokviis til Dig deserterte.

Den sidste Viin i Glasset flød

for den, der først kapitulerte.

:|: Du paa hans Bryst, til Tegn paa Rang,

en gylden Drueklase hang. :|:

Saa drog Du, kling! klang! Jorden om,

drak Flasker ud og indtog Riger.

Du gjorde Konster, hvor Du kom,

fast meer end man om Moses siger.

:|: Du slog paa Ørkens haarde Steen,

ei Vand, men Viin sprang flux af den. :|:

Ti Konger vel sig sammensvoer,

for de Uordener at dæmpe.

Kong Pentheus frem i Spidsen foer,

men kunde ei Din Magt bekjæmpe.

:|: Saa rask som Hjort han løb derfra;

men Døden løb ham op endda. :|:

Armeen strakte flux Gevær,

de Konger stod’ fortabt’ og ene.

Da raabte Du: Jeg skaaner Jer:

I mig, som Kjeldersvende, tjene.

:|: Strax kommer, skjænker Viin for hver,

der hylder mig, som Konge, her. :|:

Og: Konge! lød blandt Glasseklang;

Viinbjergets Eccho svarte: Konge!

Saa, Bacchus! lyder og vor Sang;

for Dig den høit mod Loftet runge:

:|: Vær Konge her ved dette Bord!

Vær Konge for den hele Jord! :|: