Hyldings-Sang
til Bacchus
til Bacchus
Mel. Ung Adelsteen paa Tinge stod
Mel. Ung Adelsteen paa Tinge stod
Kom hid, du Vinens muntre Gud;
dit milde Septer os regiere.
Vær glad! det er dit rette Bud;
thi skal du vores Konge være.
Dit Aag er let, og sød din Tvang:
Dig hylder hiertemeent vor Sang.
Din Trone staaer urokkelig
foruden Garder og Kanoner.
Fiskaler ei forsvare dig:
ei hyklet Lovsang om dig toner.
Ja, i dit skiønne Monarchie
Er hver Mand Lige, hver Mand fri.
Engang du drog i Felten ud,
som Jordens andre Konger pleje.
Men Blod ei strømmed’ paa dit Bud,
ei Liig betegned’ dine Veie.
Nei, der en Skov af Ranker stod
og Hæren gik i Druers Blod.
Kom Fjenden, strax du Viin ham bød:
man flokviis til dig deserteerte.
Den beste Viin i Glasset flød
for den, der først capikuleerte.
Du paa hans Bryst, til Tegn paa Rang
en gylden Drueklase hang.
Saa drog du, Klingklang, Jorden om,
drak Flasker ud, og indtog Riger.
Du giorde Kunster, hvor du kom,
fast meer, end man om Mose siger.
Du slog paa Ørkens haarde Steen,
ei Vand, men Viin sprang flux af den.
Ti Konger vel sig sammensvoer,
Kong Pentheus frem i Spidsen foer,
men kunde ei din Magt bekæmpe.
Saa rask, som York, han løb derfra;
men Døden løb ham op endda.
Armeen strakte flux Gevær,
de Konger stod fortabt og ene.
Da raabte du: Jeg skaaner Jer!
I mig, som Kieldersvende, tiene.
Strax kommer, skiænker Viin for hver,
der hylder mig, som Konge, her.
Og Konge! lød blant Glasseklang:
Viinbiergets Eccho svarte: Konge!
Saa, Bacchus! lyder og vor Sang;
for dig den høit mod Loftet runge:
vær Konge her ved dette Bord!
vær Konge for den hele Jord!