Vise
i Anledning af Fiskalens Paastand, at Vækkeren misundte Kongen hans Værdighed
i Anledning af Fiskalens Paastand, at Vækkeren misundte Kongen hans Værdighed
Melodie. En Glut brunøiet
Melodie. En Glut brunøiet
Ja, Venner, ja, jeg troer det vel;
De Demokrater skrige,
Kun for at blive Konger selv,
Og styre Land og Rige.
Jo, jo, man sige hvad man vil!
Dalderi, daldera, den Kronelild
Staae deres Tanker til.
Jeg selv min Svaghed maa tilstaae;
Den stak mig nys i Øjet.
”En saadan Ting jeg have maa,
Før bli’r jeg ei fornøiet.”
Jeg ærlig det bekiende vil:
Dalderi, daldera, den Kronelild
Stod al min Tanke til.
Tokajerviin jeg drak hver Dag;
Jeg kunde Penge giøre.
Min Krigshær vinde manget Slag,
Og jeg Tedeum høre.
Jo, jo, man sige hvad man vil:
Dalderi, daldera, den Kronelild
Staaer klog Mands Tanke til.
Men! som i Baand jeg skulde gaae
Mig Sabler rundt omgive,
Ei Pigen, som jeg mig udsaae,
Min Kone kunde blive.
Nei, nei, jeg skyldigst takke vil,
Dalderi, daldera, den Kronelild
Staaer ei min Tanke til.
Nej, hulde Laura, naar du mig
En Krands af Myrther giver:
Ej nogen Konge, stor og riig,
Af mig misundet bliver.
Ræk mig din Krands med kiærligt Smiil!
Dalderi, daldera, slig Kronelild
Staaer al min Tanke til.