Betænkningen
Elegie
Elegie
Mon hun saae min tause Flamme?
Ak, mon hun har gjettet, hvad min Læbe
Neppe vover at udstamme?
O mon Suk, som frem af Brystet stræbe,
Halv tilbagetvungne Taarer,
Som i Øjet spille, tolked hende,
At jeg hende mig udkaarer,
Mellem alle Piger eene hende?
Saae hun, hvor mit Ansigt gløder,
Om hun til en anden Yngling smiler?
Naar mit Øje hendes møder,
Saae hun, hvilken Ild i mit fremiiler?
Og at al min Fliid, min Glæde
Er at hende tækkes, hende tjene?
Og at fro jeg vilde træde
Under Fødder eget Held, naar eene.
Hendes Lykke jeg kan skabe?
O hvad skal jeg? Tale eller tie? —
Alting, alting kan jeg tabe,
Hvilket jeg end gjør. Thi, vil jeg bie
Med mit Ønske at bekiende;
Hvad, om mig en anden hende røved?
Hvad, om jeg fortørner hende,
Hvis at stamme frem min Ild jeg prøved?