Mindet om den Fraværende
En Elegie
En Elegie
Aander Vellyst, milde Aftenvinde!
Risler Bølger i melodisk Klang!
Nattergal, fra dæmringklædte Linde
Hvirvle sig din ømhedsfulde Sang!
Mellem kjelne Dunkelheder snige
Maanens ømme Veemodsstraaler sig!
Alting være her, som da min Pige
Fordum gik her Arm i Arm med mig.
Her var det, at jeg med bange Stemme
Bad den Hulde om det første Kys.
Knus mig, Himmel, om jeg kunde glemme
Noget Øjeblik den Stund, det Kys!
Søde Minde! vellystrige Smerte!
Glimt af Himlen, som saa brat forgik?
O, det banker ængstligt i mit Hjerte,
Perler i mit taarefulde Blik.
Det omsuser mig i Nattens Øde
Og i Skovens højtidsfulde Lye;
Smiler til mig i hver Morgenrøde,
Smiler i hver Aftnens Purpurskye.
Ofte hendes faure Billed svæver
Mig forbi i Maanens blege Skin.
Naar for Zefirs Aande Løvet bæver,
Synes mig, jeg hører hendes Trin.
Andre Sværmerier, skjuler Eder!
Tomhed i mit Bryst nedsænke sig!
Her paa disse evigelskte Steder
Vandrer ingen Laura meer med mig.
Flyer fra mig, o Glæder, flyer og iiler!
Følger eders Herskerindes Fjed!
Vinker, hvor hun gaaer og hvor hun hviler,
Alle Himlens Saligheder ned!
Dog ei heller stedse Smiil og Glæde
Følge hende, skjønt hun er dem værd!
Nej, hun stundom savne mig og græde,
Som jeg Arme græder evig her!