Til Melod. Jeg synger gjærne om Kongers Magt.
(Forandret og forøget.)
Bort Jacobinskhed fra dette Lag!
Bort Frihedsskaaler og Frihedsviser!
Kun Monarkiets den gode Sag
Vort Hjerte hylder, vor Tunge priser.
Ja, gid Musketter og gid Kanoner
Maa trygt beskjerme al Jordens Troner!
Hver Trones Skaal!
Næst efter Tronen bør Ad’lens staae,
Og derpaa først de Gemeene komme;
Thi gammel Orden haandhæves maa,
Trods alle næsvise, nye Domme.
Du Hjørnesteen for al Kongedømme,
Højbaarne Adel, af Hjertet tømme
Vi her din Skaal!
Dig store Tydskland, vi takke bør:
Du Adelsmænd os i Flokke sender.
I Krig du stedse Mirakler gjør,
Og sejrer altid, naar du ei render.
Og havde Fransken kun høflig været,
Du sikkert var til Paris marcheret!
Stor-Tydsklands Skaal!
O franske Prindser, jert Navn er stort
Blant Creditorer, paa Hværverhuse:
Vel sandt jert Feldttog kun vared’ kort.
Dog, det foreviged’ Schiraks Muse.
Cousins jer Kongerne endnu kalde;
Paa Knæe for Eder Lakejer falde:
Skaal derfor, Skaal!
Prinds York var smidig og rask og snild:
Men høflig, høflig han var tillige.
Han Ret ei altid beholde vil,
Og tit man saae ham sin Plads at vige.
Til Verdens Lykke paa ny han være
Anfører for sin Hr. Faders Hære!
Prinds York, din Skaal!
King George er langt fra at være béte
Og herligt Kortene for ham falde,
Det er kun Heiberg som nægter det.
Nei, Viisdom al hans Regjering røber,
Og det er Løgn, at han Stemmer kjøber.
King George, din Skaal!
Kan Retten tolkes med større Fynd,
End naar man tolker den med Kanoner?
Og tør vel nogen det kalde Synd,
Hvad Konger gjør for at vinde Troner?
I Tree, som deelte nys Polens Rige,
For Jer al Jordklodens Ønsker stige:
Gud lønne jer!
O, I som Cramer forjog fra Nord,
Da fræk han voved’ Pethjon at rose! —
Her standser Tungen! her mangle Ord!
O, gunstigst tager det ej for Skose,
Om, uden mere Introducering,
Vi drikke, henrykt ved slig Regjering,
En velmeent Skaal.
Ja straffet vorde hver Sansculot,
Som fræk tør gnave paa Kongers Ære!
Man strax maae hævne sig for hans Spot:
Dertil Fiskaler i Verden ere;
Et nyttigt Embed, hvor sure Miner,
Mod det end gjøres af Jakobiner!
Fiskalers Skaal!
Men godt gagere man alle dem,
Som tappert fægte mod Demokrater,
Som gaae paa Folkevens-Banen frem,
At redde Kirker og Potentater.
Til Kamp! Til Kamp imod Frihedsslokken!
Til Kamp! Til Kamp imod Kjætterskokken!
De Kæmpers Skaal!