Saalænge der findes et Bjerg, en Sø,
et Land, som jeg ikke har skuet;
saalænge der gives en dejlig Mø,
for hvem ej mit Hjerte har luet;
Saalænge Uret en Kæmper har,
jeg ikke fik overmande;
saalænge i Danmark som udenlands
Hæderens mørke Laurbærkrans
snoer sig om Uslingers Pande.
Saa længe har min Sjæl ikke Fred,
den vandrende Ridder maa vandre.
Ve mig, der behøver en Evighed
og dog maa dø som de Andre!
April 1859.