Emil Bønnelycke (1893–1953)

Er vi født til at favnes af Regnen?

Til Selvtvivl og Afmagt og Segnen

for alt, hvad vi ønsked at kue

med Latter og Livsmodets Lue?

Er vi født til at favnes af Gader?

Til at stedes i alt, hvad vi hader?

Er vi født til at løfte den knyttede Haand

for at knuse de knyttede Broderbaand?

Vi har troet os stærke og sunde.

Vor Kunst skulde knuse det onde —.

Men vi evner vist ikke det gode.

Lad os rykke os selv op med Rode.