Dagen staar blaa over Byer.
Den bygger mig Bjerge af Skyer.
Den bygger af Solguld mig Sale
højt over Jordens grønne, arkadiske Dale.
Den bygger mig Bakker og Høje,
der drukner som Drøm i mit Øje . . .
Den bygger mig Træer med Blade,
der risler og suser og syngende synes saa glade.
Solen, som sejler deroppe,
højt over Bjergenes Toppe,
højt over Huse og Høje,
er som det saligste Smil af et séende Øje . . .
Der bygges o, for mine Blikke
en Dag, men jeg fatter den ikke.
Den er som et Bæger af Drømme —,
et Bæger min Undren forgæves forsøger at tømme.