Hvor skal jeg være, og hvor skal jeg gaa?
Hvor skal jeg lettest min elskede naa?
Hvor skal jeg søge min Far og min Mor?
Hvordan skal jeg være en Bror for min Bror?
Jeg følger den vide Alverdens Vej.
Jeg gaar den bestandig, men kender den ej —.
Jeg slænger min Sjæl i dens Slyngning og Bugt
og tror, det tilfældige smykker mig smukt.
Elskede, nu vil jeg søge din Dør,
fare de Veje, der førte mig før —.
Tænker jeg alt, hvad jeg éngang har tænkt,
ved jeg, at Døren med Spiger er stængt . . .
Da vil jeg finde min graanede Mor
og aabne mig selv i de ømmeste Ord —.
Da vil jeg søge i Angst, om jeg har
endnu en Favn hos min elskede Far.
Hvorfor, I Veje, skal jeg være den
altid, der hensigtsløs giver sig hen —
i Søgen og Undren, hvorend jeg gaar frem
fredløst med vide Alverden til Hjem?