Den blev formet engang af en Mager,
af Vædskernes vandgrønne Dynd.
Den syntes saa spinkel og tynd —.
Men saa blev den lagt paa et Lager,
og fyldt blev den frodig og fager —,
og tyk, hvor den før var saa tynd.
Forsiret med Aarstal og Typer,
paaklistret en køn Etiket,
blev den baaret og lagt paa et Bræt
I Kælderen gik der en Kyper
noterende Aarstal og Typer.
Han lindede Propperne let.
Han smaskede stille, og smagte,
og kyssed dens kyske Mund —,
en stor og jomfruelig Stund . . .
Hvem vilde han tømme og tragte —?
O, Flaskerne laa saa forsagte —
og vakte af aarelangt Blund.
Dér laa den saa tyst paa sin Hylde.
Ved Siden af laa der en Dunk.
Den mindede lidt om en Munk
Den Kyper, som kendte dens Fylde,
begyndte at tømme og tylle —,
og drak, den fordrukne Hallunk.
Paa éngang blev Flasken løftet
o, op til den straalende Dag.
Den vakte Beundring, Behag.
Og saa blev den dødsdømte drøftet
og højt blev den lovet og løftet
og tømt i et éneste Drag!