New York, New York, mit Hjerte jubler, jubler mod dig,
favner Brooklyn, o din Staalbro som i spændt elastisk Skønhed
svæver svimmel af sin Højde over Hudson, Hudson Floden,
den som fødtes af Opfindelsernes Fyrste, Robert Fulton.
I dit Navn, o Flod, jeg hører Navnet, hvorved Verdensstaden
det almægtige New York, New York var Barn og siden hen
af Berømmelse blev favnet, Ry, som Barbari fortjener.
Jeg vil kysse, o Long Island, Sandet paa din hvide Kyst. —
Jeg vil forske, o Manhattan, dine Skibes røde Bove.
Se, jeg længes efter Lægterne, der selv i Længsel rykker,
i Fortøjning paa sin Kaj, Manhattan. Dine sorte Pramme,
dine Damperkassers Skønhed mellem grønne Slæberbaade —,
Verdensstadens Underverdenshavn, der helvedslarmer.
Færger, Lodser, Skibe for Honkong og Liverpool.
Hør, jeg elsker syg af Længsel disse skønne, stolte Skibe,
som mit Hjertes Verdenskærlighed har givet skønne Navne.