Ingen skal spørge forgæves, om vi er det Unge.
Ingen skal tvivle paa os og paa Hjerternes Glød.
Vid, vi har Klokker og klingende Malm i vor Tunge,
og om vor Kind har vi Farver af lykkelig Lød —.
Dybt i vort Blod
brænder det trodsige Mod,
Baalet af Ungdom og tindrende Tyveaarsglæde.
Græder vi, er det jo Lykken, som bare maa græde . . .
Ingen skal vente forgæves paa Ungdommens Skarer.
Vent, vi skal komme med Gnister og Farver og Sang
Sange, der handler om Foraar og er som Fanfarer —
Budskab til Ragnaroktiden, der faldt Jer saa lang . . .
Glæden, som maatte forgaa,
skal i os selv genopstaa —.
Vent, I skal høre dem skingre paa Torve og Pladser:
Guder og Ungdom og gamle, genfødte Bajadser.
Sé, vore Viljer er ranke af Lyst til at døje
alt, hvad I stundom har budt os af Skepsis og Savn.
Ser I et Glimt af uvisnelig Ild i vort Øje?
Hører I Hymnerne, som har velsignet vort Navn?
Der skal gaa Gny!
Navnet er: Vi er det ny!
Bruset af Lyde og Stemmer skal gaa til Jert Hjerte.
Knaldet af Svøber og Smeldet af sviende Snerte —.
Ja, I skal ane Orkanerne i vore Stemmer.
Ilden, der brænder i Hjertet og gnistrer vort Blik.
Stil Jer i Stormvejrets Hvirvel og sé, hvad I hæmmer:
Ungdom og Foraar, Fanfarernes skingre Musik —.
Hold for Jert Øre:
Gem Jer og stæng Jeres Døre —!
Thi der er Guder og Ungdom paa Torv og paa Gade.
Hører I Raabene? Blegner, fordi de er glade?