Vi tømmer en Kalk af de duftende Blomster,
hvis Bægre er fyldte til Randen
med Himle af Glemsel, der lokkende, rusende
kysser os blidt paa Forstanden —.
Vi er sværmende Unge, som dvæler en Sommer,
en lysende Nat hos hinanden.
Vi kender en Blanding af hængende Guldregn
og Løv, der er blaat af Syrener,
hvis Aande er farlig, fordi den forvirrende
sødt i vort Sind sig forgrener —.
Og medens en Vellugt af Vildrosens Blade
sig med Mindet om Æbler forlener —,
forsker vi parvis i Salighed
som i boccaccioske Scener —.