De klare Kjoler blafrer hvidt og blafrer blidt
i Blæsten deres stedseunge myge Sang —.
Mon al det skønne i den Ynde bliver mit,
aah, bliver mit engang —?
De er usigelige disse Faneflige,
som de vajer i den ellevilde Vind,
for de er Myten om at hige mod en Pige,
mens hun flygter som en Hind —.
De klare Kjoler er Symboler paa forgæves
Ønsker om at eje, hvad man aldrig faar —:
Hver en Pige, som fortryller dig, men flygter
med sine seksten Aar —.