„Helsingborg og Svarteraae?
„Hvad mon Skjalden tænker paa?
„Hvilke Strenge vil han slaae?
„Hvilke Minder vil han vække,
„Nu hverandre Haand vi række
„Over Glemsels Grav og Dække?”
Ingen Glemsel! Mindes skal
Fædres Sejre, Fædres Fald,
Brunkebjerg med Fredrikshald.
Mindes skal de gamle Trætter,
Blodig Kiv paa Fjeld og Sletter
Mellem Nordens djærve Jetter —
Vore Fædres Kraft og Mod —
Ak! men som iblinde lod
Flyde kostbart Broderblod.
Dækket fra de gamle Dage
Derfor vi tilside drage.
Deres Børn skal Lærdom tage,
Paa de gamle Skrammer see,
Hugne, da med Ak og Vee
Skade fulgtes ad med Spee.
Bedre Tid er nu oprunden.
Bedre Meed for Kraften funden,
Enighedens Kjæde bunden.
Nu ei meer for fremmed Sold,
Men ikkun mod fremmed Vold
Bæres her skal Avindsskiold.
Lad sig Havet mellem vælte!
Øresund er kun et Belte
Til at sammenbinde Helte.
Dans og Sveas Harper lyde;
Milde Toner sammenflyde —
Skjalde først skal Isen bryde.
Brudt er Isen kold og haard;
Hjerte varmt mod Hjerte slaaer;
Nordens Frihedssol opstaaer.
Knyttet er det skjønne Baand —
Tak Dig, Nordens Skjærmeraand —
Svenske! Danske! Haand i Haand
Gaaer med Norske at beskue
Stederne, hvor Spyd og Bue
Hvinede i Krigens Lue!
Skuer kun hver Dødens Vang,
Hvor i blind Berserkergang
Kugler peeb og Sværde sang!
Men paa Valen I besværge
Pagten, som i Dal og Bjerge
Eders Brødresværd skal værge!
Her, hvor før paa Stridens Vang
Staalet klang og Blodet sprang,
Hæver bedre Sejerssang’.
Sjunger: Nu har Lyset sejret;
Fordoms Taage er henvejret;
Fred og Venskab har sig lejret
Over Dann og Klippegrund,
Granneskov og Bøgelund
Indtil Nordens sidste Stund.=