Hvi skjælver Du, naar sig Orkanen hæver,
Naar Tordnen buldrer, og naar Jorden bæver,
Naar Løgn og Last og Tvedragt Kloden hærger,
Og sig mod Dyd og Sandhed sammensværger?
Forgjæves vorder Lysets Gud bekriget;
Thi hans er Riget.
Hvi spørger Du, naar Livets Bane byder,
Dig Torne kun? Naar Prøvens Time lyder?
Naar ingen ven i Kampen hos Dig strider,
Og Haabets Stjerne selv bag Skyen glider?
Glem ej, med hvem som Barn Du slutted Pagten!
Thi hans er Magten.
Hvi jubler Du, naar dine Planer lykkes?
Naar Æreskrandsen paa din Isse trykkes?
Hvad er dog al din storhed, al din Styrke?
Et Værk af den, som Jord og Himmel dyrke.
Ydmyg Dig Støv! kun Kongers konge være
Allene Ære!
Halleluja! Hans er Alverdens Riger,
Hans Magt højt over Tankens Grændse stiger.
Halleluja! Vor Gud allene være
I Himlen og paa Jorden Priis og Ære,
Saavidt hans Almagts Skabning sig udbreder
I Evigheder!