Krigssange(for jydske Dragonregiment)1. UdmarschTilhest! tilhest nu, Du jydske Dragon! Og muntert i Marken lad springe!Snart til Musikken af Flint og Kanon I Krigers Dans Du Dig svinge!Din trofaste Hest og dit skarpe Sværd —Med dem gaaer Du trøstig i Ledingfærd.Ej Danmarks Fiender for første Gang Skal kjende de jydske Dragoner;De før dem fejed fra blodige Vang Til Takten af danske Kanoner.Stout kæmped de Fædre. Vi kæmpe som de,Og sejrende Fiendernes Rygge skal see.Farvel! Farvel nu, o Fædreland! For Dig udi Kampen vi drage.For fiendtligt Staal og for Mord og for Brand Hviil trygt I, som blive tilbage!Brug Leen herhjemme med med frydelig Sang!Vi meje med Sablen paa dampende Vang.Farvel! Farvel nu, Du Pige saa kjer!Og græd dog kun ikke for længe!Thi den, som har Frygt for de fjendtlige Sværd, Ej kjender de jotiske DrengeGjem kjerlig Erindring i trofaste Barm!Vi komme tilbage og ta’er Jer i Arm.Tilhest! tilhest! og i Marken snart! Med lynende Klinge mod Fienden!Vi ham skal jage i flyvende Fart — Som Avnerne splittes af Vinden.Hvor Sejren sig haver til Danskerne vendt:Der findes det jydske Dragonregiment.NatlejrNu dækker Natten over Alt med sin mørke Sky,Og fra sit Dagværk sover Trindt om os Stad og By.Mens andre er tilsenge, Og Alt omkring er tyst,Syng op, I danske Drenge! Lad Natten gaae med Lyst!Syng om de glade Dage I fjerne Fødestavn;Før Krigens Ild mon brage, Og jog os fra dens Favn.Da hvæssed vi kun Staalet Til Højt paa Eng og Vang;Paa Arnen blussed Baalet Til Pigens Elskovssang.Vi reed til Sommergilde Med Blomsterkrands om Hat;Vi svang de Piger milde Den lune Sommernat.Ej Timerne vi talte I Dans og munter Leeg.Naar da Trompeten kaldte, Vi gjerne Søvnen sveg.Nu til langt andre Dandse Trompeten kalder her;Blodrøde er de Krandse, Paa Slaget Mark vi bær’.Stor Kiv er ved det Gilde, Vi her indbydes til,Med Fiender heelt umilde Vi har alvorligt Spil.Men munter! bort med Sorgen! Ej Helten sørge maae.Fryd Dig inat! — imorgen Kan Andet forestaae. Kun flygtig er din Glæde — Tag den i Flugten med!Snart Solen skal fremtræde, Og da tilhest! afsted! —