Den sande Lykke
(En Efterligning af den gammelengelske Sang: „My mind to me a kingdom is.”)
(En Efterligning af den gammelengelske Sang: „My mind to me a kingdom is.”)
Jeg ejer i mit eget Bryst
Et ubegrændset Kongerige;
I Syd og Nord, i Vest og Øst
Min Rigdom haver ej sin Lige;
Og, mangler jeg end, hvad de Fleste have,
Kan intet Savn min Lykke undergrave.
Min Rigdom er mit glade Sind,
Min Nøjsommhed mit Kongedømme;
Al anden Rigdom er kun Vind,
Al anden Højhed lutter Drømme.
Med ingen Konge ønsker jeg at bytte,
Thi hvad? jeg selv er Konge i min Hytte.
Hvorfor da til Æren Top
Af Tusinder saa daarligt hastes?
Ak! hvo som klyver højest op,
Med dybest Fald til Jorden kastes;
De Kæmpe — vinde, hvad der tabes atter —
En slig Lyksalighed min Sjel ej fatter.
Jeg leer ej ved min Næstes Qval,
Langt mindre ved hans Lykke sukker;
Jeg skjælver ej i Kongesal,
For ingen Overmand mig bukker.
I Ærens Solskin jeg mig aldrig bader;
Jeg Fiende hverken frygter eller hader.
Skjøndt hiin har hver en Skuffe fuld,
Dog højere hans Attraa stiger.
Jeg har kun lidt af Sølv og Guld,
Men nøjsom efter meer ej higer,
Thi han er fattig midt i sine Dynger,
Og jeg er riig; — han græder, og jeg synger.
Min Rigdom er min Nøjsomhed,
Min Sundhed er mit glade Hjerte.
Min Sjel af ingen Brøde veed:
Det er mit Værn mod Angers smerte.
Jeg ei ved Glands Misundelsen fremkalder,
I Skygge trygt min jævne Bane falder.
En Anden gaaer den krumme Vej,
For Skurkens Fødder Støvet slikker;
Til Smiger kjender ikke jeg,
Mit Hjerte paa min Tunge ligger.
Jeg væmmes ved den Fejges Hyklefagter;
Jeg kysser ej den Haand, min Sjel foragter.
Jeg aldrig mig bekymrer om
Bekymringer, som Tusind bære,
Der bejle ræd til Hobens Dom,
Og trygle om en borget Ære.
Forbuden Lyst min Slummer ej afbryder;
Min er med Rette hver en Fryd, jeg nyder.
Tilfreds med det, mig Himlen gav,
Jeg aldrig efter mere iler.
Jeg prøver ej det falske Hav;
I Stormen jeg paa Kysten hviler.
I Dalen sidder jeg og rolig skuer,
Hvor Storm og lyn den høje Bjergtop truer.
Jeg elsker ej — jeg hader ej —
Den Riges Slot — den Armes Hytte;
Jeg gaaer den gyldne Middelvej,
Med ingen af dem vil jeg bytte.
Saa er mit Valg, og saadant er mit Tykke:
Et nøjsomt Sind er Jordens største Lykke.