Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.
Lovsang tilkommer dig paa Zion, o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;
alt Kød kommer til dig, naar Brøden tynger.
Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.
Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgaarde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,
du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjordet med Kraft,
du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,
saa Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
Du saa til Landet, vanded det, gjorde det saare rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,
du vander dets Furer, jævner Knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.
Med din Herlighed kroner du Aaret, dine Vognspor flyder af Fedme;
de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;
Engene klædes med Faar, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!