En Salme af David, da han var i Judas Ørken.
Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
(saaledes var det, jeg saa dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
thi din Naade er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, i Nattevagterne tænker paa dig;
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
Forgæves staar de mig efter Livet, i Jordens Dyb skal de synke,
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.