Nu dufter Hylden i Aftenfred
og taber Stjærner i Gang og Bed.
Nu sidder Folk foran kalket Hus
og lytter tavse til Træets Sus.
En Mand og Kvinde i Arbejdsdragt,
har deres Offer til Dagen bragt.
Han smøger Piben i tænksom Ro,
hun folder Hænderne Kno ved Kno.
I Gruset leger en stumpet Tøs
og pusler Dukken, hvis Arm er løs.
Selv skal hun sidde som Mor en Gang,
mens Hylden suser sin Aftensang.
Den gamle Ungkarl paa Vejen staar,
hans Kvæg er talrigt og stor hans Gaard.
Hans Pibe kantes af Sølverring,
Urkæden dingler med gyldne Ting.
Han ser paa Barnet i Havens Gang — —
og Hylden suser sin Aftensang
og dufter krydret i Aftenfred
og taber Stjærner i Gang og Bed — — —