Balladen om Sir John Falstaffs Død
(William Shakespeare: Henrik d. V.
(William Shakespeare: Henrik d. V.
II. Akt III. Scene)
II. Akt III. Scene)
Hvem pusler ved Din Laas,
Sir John,
hvem puster paa Din Praas,
saa Lysetanden blafrer mat
og strides med den kvalme Nat?
Din før saa fede Skank,
Sir John,
er bleven ganske slank.
Og Næsen er saa spids og blaa
med mange fine Aarer paa.
Formørket er Din Aand,
Sir John.
Du smiler til Din Haand,
der famler langs Din Lagenkant,
som om den barnligt Blomster bandt.
Du er saa hjælpeløs,
Sir John,
Du kalder paa Din Tøs:
Hej, DORTHE LAGENSPLITTER, kom
min Kande er jo tør og tom!
Og tyst gaar Døren op,
Sir John,
for Dorthes lille Krop —
med Ravneblik hun ser sig om
og fylder Kanden, der er tom.
Og stabler Puder op,
Sir John,
og rækker Dig Din Kop —
men se Din Mund er blaa og kold,
nu er Din Sjæl i SATANs Vold.
Fra Stadsestuens Krog,
Sir John,
hun henter Bibelbog
og støtter Kæben, der sank ned,
og folder Hænderne, der gled.
Hun roder i Din Pung,
Sir John,
en Gulddukat, en tung,
hun hitter frem med væver Haand
og gemmer bag sit Strømpebaand.
Saa gyser hun af Skræk,
Sir John,
thi se — som gjort med Blæk
paa Væggen truer Din Profil
udover Kroens Huspostil.