Aage Berntsen (1885–1952)

Da Gildet begyndte, Du sejlede ud

som en stolt Fregat.

Dit Slips var en Vimpel og slet ingen Klud,

og Din høje Hat

en Musæumsskat.

Og BRØDRENE svingede Haanden til Slag,

og hver SØSTER sød

rakte Dig Kinden til venligt Goddag —

Du sa’: Tak som bød.

Ved Bordet Du tygged’ alvorligt hver Bid

af den dyre Mad

og talte for KVINDEN med Ynde og Vid,

Du var god og glad.

Og først var Dit Smil som en hollandsk Dukat,

som en gylden, stor —

saa blegnede det som en fladtrykt Oblat —

fik Du Hikke, Bro’r?

Men Festen blev rødere, Lysene sank,

med Besvær Du gik,

Du snubled’ i Dansen, og tidt slog Du Skank

til Klavermusik.

Saa greb Du Din Cello og purred’ Dit Haar,

der var vaadt af Sved,

og klemte Din Bas med de festklædte Laar,

medens Buen gled.

Med duggede Øjne og ravende Arm,

O Zigøjnersjæl,

Du lokkede Toner af Træ og af Tarm

og slog Takt med Din Hæl.

Saa stilled’ Du varsomt i Krogen Din Bas,

og Du saa Dig om

og gurgled’ i Flæng af de nærmeste Glas,

til hver Bund var tom.

Og Aanden krøb ud af Dit vaklende Støv

og gik andetsteds hen —

til BACCHUS, der kransed’ Din Pande med Løv

og kaldte Dig Ven.

— — —

Da Morgenen graaned’, Du ligned’ et Vrag

af en stolt Fregat,

og BRØDRENE kipped’ de flossede Flag,

da Du tungt blev sat

i Din egen Hat —