I gamle Dage holdtes Lov og Tro.
Nu tør man neppe troe, end mindre love.
Vor Tid er troløs som et Smiil ved Hove;
Hvad En betroes, forraades nu af To.
Og dog Du vil, at jeg mig ud skal vove
Paa Strømmen, som kan spilde al min Ro?
Velan! Men husk, at Tavshed er den Bro,
Som gaaer til Kvindens Gunst og Lykkens Skove!