Vilhelm Bergsøe (1835–1911)

Vær ei bange!

Tidt klang Dine Sange

For min Sjæl i Aftnens tause Stund.

I de trange,

Dunkle Skovens Gange

Lød de halvt i Drømme fra min Mund;

Og jeg følte klart, at skjøndt Din Fange,

Er jeg vistnok bly — men ikke bange.