»Om Almen vinder smidig sig en Ranke« —
Saa klang en Digterlyras svundne Lyd,
Som fra det brændende, det varme Syd
Til Danmark sendte hver sin Længselstanke. —
Mit Længselssuk har ei saa langt at vanke,
Du er mit Fædreland, mit Alt, min Lykke,
Hos Dig mit Haab, min Tro, min Længsel bygge,
Du søde Drue paa mit Livstræes Ranke.