Saa stemmer op i Glædens Toner:
Til Jubel vinker Festens Fryd.
Til Freden frydes Millioner,
Samstemme med i Jubellyd!
Chor:
Jublende dele vi Høitidens Glæder;
Jublende signe vi Christians Dag!
Jublende hver i vort Samfund indtræder,
Signende Freden og Frederiks Dag!
Saa svandt de hen — de barske Dage.
Saa bortdrog Ufreds sorte Skye:
Vi Samfunds Glæder henrykt smage
I Fredens trygge, lune Lye.
Chor:
Jublende dele vi o. s. v.
Hver Dannerrigets glade Borger
Til huuslig Syssel iler froe!
Thi Freden letter Livets Sorger;
Og blidt tilsmiler Fryd og Roe.
Chor:
Jublende dele vi o. s. v.
Nu Kiøbmandsseilet sig henvender
Med Haab til nys usikkre Hav:
Og glade Tak til Himlen sender
For Leidebrevet, Freden gav.
Chor:
Jublende dele vi o. s. v.
Mod glade Vaar hver Jorddrot smiler,
At pleie skiønsom Fædrejord;
Ei længer han til Bavnen iler:
Hans Hu til Plov og Harve staaer.
Chor:
Jublende dele vi o. s. v.
Den kiække Kriger Sværdet giemmer:
Vel holdes det i brugbar Stand;
Men Fiende-nag og Sind han glemmer,
Tilbyder Flids og Venskabs Haand.
Chor:
Jublende dele vi o. s. v.
Vor gode Konge vi velsigne!
Velsigne Kongens ædle Søn!
O alle Fyrster Fredrik ligne,
Og Freden blive alles Løn!
Chor:
Jublende dele vi Høitidens Glæde,
Jublende signe vi Christians Dag!
Jublende hver i vort Samfund indtræde,
Signende Freden og Frederiks Dag!
II.
„Vi alle dig elske livsalige Fred“
Saa venligen hilse din Komme:
Vort jublende Samfund nu fryder sig ved,
De Rædselens Dage er’ omme;
Da Skud lød paa Skud
Med Lod og Krud:
„Vi sendte vor Fiende Dødens Bud.“
Det fredvante Dansken undrende saae
Den Ufredens rædsomme Scene:
Den blodfarved’ Bølge dets Kyster at naae,
Og Rædsler med Død sig forene;
Der hørtes kun Skud
Med Lod og Krud:
Fra Havbred til Havbred Dødens Bud.
Saa fremstod’ de Helte i lynende Slag:
Huult lød dets forfærdende Torden.
Og Aarbogen giemmer den blodige Dag,
Som værged’ for Freden i Norden.
Nu spare vi Lod,
Men ei vort Krud;
Vi jublende skyde Glædes-Skud!
Ja! Tak være Fredrik og Dannemarks Mænd;
Gud signe dem Alle tillige!
Ved drabelig Daad de vandt Freden igien;
Thi fryder sig Dannemarks Rige!
Nu spare vi Lod,
Men ei vort Krud;
Vi jublende skyde Hæders-Skud.
Til Freden at hellige være bered,
Bort Letsind og Daarskab og Lyder —
Op! lader os nytte den salige Fred
Til Viisdoms og Virksomheds Dyder!
Og giemme vort Lod,
Men ei vort Krud;
Vi jublende skyde Glædes-Skud.
Froe skue vi Christians og Frederiks Dag:
Gud signe vor Konge den Gode!
Held Fredrik, som stod for den gode Sag;
Gud sign Ham, den Kiække, den Gode!
Nu spare vi Lod,
Men ei vort Krud;
For Christian og Fredrik Hæders-Skud.
Hans Gram Bechmann,
Præst i Hiørring.