Der var Formiddagssol i Sevillas Park,
der var Pletter af Guld over Løv, over Bark,
der var ivrige Myrer og Bier paa Fangst,
der var Firbèn med Øjne, der lyste af Angst —
og Nerium dufted — —: en bugnende Mark
i Formiddagssol i Sevillas Park.
Og da Klokken slog syv fra Giraldas Uhr
— i Dur eller Mol, i Mol eller Dur —
da stod du i Skyggen og spillede Bolt,
i Silkemantilla med Guldnaal holdt — —
-: en syttenaars, hvidklædt Gudindefigur,
da Klokken slog syv fra Giraldas Uhr. —
— — Jeg gemmer den Rose, der faldt fra dit Haar,
og jeg gemmer dit Smil —: Som et bange Hvorfor!
Men din Nakke, der knejste saa gudrank og fri,
var det stolteste Svar —: Var et dristigt Fordi!
Og alle, der drømmer, i Drømme forstaar:
jeg gemmer den Rose, der faldt fra dit Haar!