Sevilla — marmorskøn og hvid —
har budt mig modne Druer — —
Dens Nat var kølig, stjerneblid,
dens Dag var Sol og Luer!
Sad jeg og græd en ensom Nat
— sligt har hvèr Stakkel prøvet —
saa var jeg mere hjemvèsmat
end egentlig bedrøvet!
Og fik til Vin og Rus jeg Raad
— trods Tiggerskarers Plukken —
saa var jeg mère ung og kaad
end egentlig fordrukken!
Og fristed mig en Aftenstund
to blanke Øjnes Kærte — —
saa vandt de mère Arm og Mund
end egentlig mit Hjerte — — —
— — Men druknes i en Taaresø —
faa Kors og Notabène — — —
Nej heller klynges op og dø
blandt Kundskabstræets Grène!!
3–3-11