Fandens Abestreger
Biskopsviise.
Biskopsviise.
Fanden, fra den Tid, han drat
Ned fra Himlen i den Mose,
Vi, som bedste Verden rose,
Baglænds, hovedkulds, uden Hat;
Mens han nu, som Avemand, snyder
Russer, Tydsker, Preusser, Jyder —
Er vor Herres Abekat.
Da Jehova sagde Lev!
Blev hans Bud, til Held for Manden,
Givet samme Stund en anden,
Adam iilte mod sin Ev’ —
Eva knap var ganske færdig,
Før ved Fusken Fanden værdig
Sokrates’ Xantippe blev.
Da Jehova sagde Døe!
Skabte han en venlig Engel,
Der med omvendt Fakkelstengel
Pegede paa Glemsels Øe —
Fanden gav de nye Tider
En formavret Grinebider,
Der nu æder Kjød, som Høe.
Gud til Maanen i et Land
For just ikke Sol at sige,
Skabte Fyrsten uden Lige,
Jordens ædelste Tyran —
Fanden fusked’ og paa Sagen,
For i Hast at gjøre Magen
Og fik gjort hans — Kaliban.
Ingen Vold uhævnet skee!
Helte Nævere forjage!
Raabte Gud i hine Dage,
Og nu fik man Mand at see —
Det forstaaer sig! hvert et Rige,
Selv i Fred maa evig krige!
Brølte Fanden — stod Armee.
Tal til Tusende paa Prent!
Raabte Herren, alle Zoner
Lytte til din Harpes Toner!
Strax fik Verden en Skribent —
Jeg vil gjøre ham en Mage,
Raabte Satan, op ad Dage;
Og der stod — en Recensent.
Ak! omsonst man sang og skrev —
Man maa buldre højt til Jorden,
Raabte Herren, lyd min Torden!
Tordnens Søn, Jean Jaques blev —
Rigtig! man maa bande, brøle!
Raabte Satan i sin Søle,
Og Sieur Marat skreg og skrev.
Kaster Aaget, vorder frie!
Raabte Herren, til Exempel,
I sin Almagts Alpetempel,
Og der blev Demokratie —
Kaster Aaget! skreg den anden,
Vorder alle frie, som Fanden!
Og hvad fik man? — Anarchie.
Til vor Kummers Medicin,
Til at nære Elskovs Lue,
Skabte Gud den ædle Drue,
Saften fra Garonn’ og Rhin —
Fanden vilde kopiere
Denne Drik, som andet mere,
Og det blev til — Brændeviin.
Biskop, i din røde Glands
Skjelnes Himlens Tryllerier
Fra den onde Trolds Magier
Indenrigs og udenlands.
Alt fra Mesters Haand os qvæger:
Men for Fuskrens Abestreger
Har vi Bisper ingen Sands.
Pereat al Despotie!
Pereat hver Grinebider!
Hver en Menneskeberider!
Hver en kaad Parnassets Spie!
Døe hver tøjleløse Bander!
Falde hver, som frit ej stander!
Døe for alting Anarchie!
Leve hver Mandinde her!
Leve hver, selv Dødens Engel,
Blomstre hver en Liliestengel!
Leve Musers hele Hær!
Friheds ædle Helte leve!
Dydens Venner leve! leve!
Leve hver, som Liv er værd!
Baggesen.