De tolv Skaaler
Tredie Juledags Vise.
Tredie Juledags Vise.
For Selskabet, paa Skydebanen.
For Selskabet, paa Skydebanen.
(1814.)
(1814.)
Rektor Møller i Helsingør helliget.
Rektor Møller i Helsingør helliget.
En værdig Lærers Fødselsfest,
Som indtraf paa den allerførstes,
Bebuder her hver Julegiæst,
At denne Dags er, som den førstes:
En Fest for hver Oplysnings Ven,
Der veed at bruge Mund og Pen,
For værdig at udbrede den,
Og at paa den bør ikke tørstes.
Med ny Begeistring tredde Gang
Her for mig Julebollen blinker;
O lytter, Venner, til min Sang,
Og tømmer Glasset ud, og klinker!
Og stemmer i med Tutti-Brag
Paa Lystens tredde Juledag!
I nyt og gammelt Vennelag
Med doppelt Smiil os Evan vinker.
Jeg seer ham i sin Purpursky
Sig op af Julebollen hæve,
Og for det Gamle, som det Ny,
Taknemmelige Skaaler kræve!
Han fordrer mig med doppelt Tvang,
I Hierters og Pokalers Klang,
Til Ynglings- og til Oldings-Sang;
Thi begge, vil han, skulle leve!
Hver Juul især erindrer mig
Den Tid, da jeg var meget lille;
Saa, Broder, gaaer det vist og dig,
Endskiøndt du tier ganske stille.
Naar ei med Verden Fanden foer
I dem, som større blev i Fior,
Saa Skaal for hver, der nu er stor,
Men Skaal tillige for — den lille!
Som Yngling var, som Olding blîr,
Trods alle nye og gamle Moder,
Hvergang jeg skuer Kiønnets Ziir,
Min første Tanke: smukke Poder;
Den Tanke hver bifalde vil,
Især, naar lidt man drikker til —
Skaal for hver yndig Pigelil!
Men og en Skaal for — hendes Moder!
Hver Juul mig og erindrer om,
Selv midt imellem Bispestole,
Trods eget lille Provstedom,
Den Tid, som Pog jeg gik i Skole —
Skaal for hver Lærd, der blev for Vid
Navnkundig, eller blot ved Flid,
Som Jannsen, eller Olavid!
Men Skaal dog og for — Jens og Ole!
De fleste blandt os noget blev;
Stor er nu vore Naaders Skare —
Hin fik et Tegn, og den et Brev,
Og Kors i Verden er ei rare —
Skaal for hver Bravmand, som blev meer!
Og Skaal for hver, som blev til fleer!
Men og en Skaal (mens Møller leer)
For dem der bleve — hvad de vare!
Hver Juul i Spil, og Dands, og Leeg
Beviiser noksom alle Giæster,
Hvis Templet selv i Kunst ei steeg,
Steeg dog i Mængde Templets Præster —
Med Muse-Messer flest i Flæng
Gaaer nu hver Julebuk i Seng —
Skaal for hver ung parnassisk Dreng!
Men Skaal og for den gamle — Mester!
Man seer nu mangen Attenjens,
Som Pieridernes Protektor,
Der paa vor Kloster og Regents,
I Græsk knap torde vorde Lektor;
Dog, da Kritiken nu paa Prent
Har lidt i Skolen Bladet vendt,
Saa Skaal, for Fuxen, som Student!
Men Skaal for Duxen og, som — Rektor!
Tilforn blev Sang, som Saft fra Rhin,
Meer klar og sød, som den blev ældre;
Nu dovner den, som Brændeviin
I Mutter Hel’s og Ludlams Kiældre —
Dog naar i Vers’ts Dingeldang
Er ei for megen Knokkelklang,
Saa leve høit den yngre Sang!
Men Skaal tillige for den — ældre.
Da med Kulturen i vort Nord
Der nu er næsten ikke Maade,
Og selv med Tang og Jomfrujord
Man nu maa holde lidt tilraade —
Saa Skaal for hver, som Vanding gav
Til rette Tid, paa rette Lav;
Og Skaal for den, som høster brav!
Men ogsaa Skaal for den, som — saaede!
”Lad voxe sammen til min Høst
En Tid det Onde med det Gode!”
Saa lød den første Julerøst —
Den sidste følge samme Mode!
Skaal for Congressens Tykt og Tyndt,
For Rus og Prus, fo Nyn og Grynt!
Skaal for vor Verdens slette Mynt!
Men Skaal tillige for — den gode!
Man strider, paa hint Wiener-Bal,
Om Fædons Rolle, lidt forlegen,
Hvem nu herefter være skal
Den største Julebuk i Leegen —
Skaal for hver ærlig Buk, som veeg!
For hver, som faldt! for hver, som steeg!
Skaal for hver fremmet Juleleg!
Men Skaal tillige for — vor egen!
Vor Fredrik, som hist leger med
Vor Juul til Fædrelandets Beste,
Gid, hæderkront, i Held og Fred
Han hiemme lege maa til næste!
Skaal for hver Drot, sig did har vendt,
For eengang at faae Striden endt!
Skaal for hver viis og god Regent!
Men Skaal tillige for — den beste!
Skaal for hvert ædelt Julelag
Paa Throner, Stole, Bænke, Skamle!
Skaal for hver tredde Juledag,
Der, som i Dag os vil forsamle!
Med nok af Brød, og no’ af Suul,
Og Bollen fuld, som den er huul,
Skaal, Venner, for den nye Juul!
Men Skaal tillige for — den gamle!