Til Menander
1782
1782
Du glade Ven! som i din Elsktes Arm
Kan trodse Skiebnens Storm og vilde Larm,
Som ved din Daphnes Haand paa Roser træder
I Livets Nat, hvor jeg blandt Torne græder;
Og ledes tryg ved hendes Trøst og Raad,
Som Theseus før ved Ariadnes Traad;
Som dysset i din Fryd ei Smerte føler,
Men hører Zephyr der hvor Norden brøler;
Og tryg paa hendes Skiød, ved hendes Bryst
Seer i din Elskovs Speil kun Lys og Lyst!
Tilgiv mig, elskte Ven! om jeg afbryder
Et Øieblik den Rolighed, du nyder;
Tilgiv mig! ak, thi Skiebnen nægted mig,
Enhver Velsignelse, den skiænkte dig.
Viid, elskte Ven! den Jord som hun omdanner
Til Himmel i din Arm, din Ven forbander;
Viid, Himlen jog fra mig for evig bort
Hvert Smiil af Fryd; mig Solen selv er sort,
Mig Jorden er, som Skrækkens mørke Rige,
Opfyldt med Bødler og Ulykkelige;
Fryd er mig Død, og om min knuste Barm
Opflammer Helved, selv i Venskabs Arm.
O! du, som ligger knuust af Vredens Torden,
Forglemt af Himmelen, forskudt af Jorden,
Trods den Elendighed, som martrer dig,
Trods al din Jammer, du er lykkelig,
Hvis du kun lider eget Uhelds Smerte,
Og andres Suk din Siel ei større lærte;
Hvis ikke Frenders Graad, og Venners Skrig
Dig friste til at glemme Gud og dig!
Dog! er det Ret, jeg dig min Smerte klager?
Din ømme Siel vil dele disse Plager;
Min Klage vil forgifte dig din Roe;
Ting, som din Ven saa gierne vilde troe.
Og jeg, som føler al den Qval, som brænder
I Sorger for ulykkelige Venner,
Jeg smitter grum med Sorg for mig et Bryst,
Som Gud fandt værd og skabte blot til Lyst!
Jeg, Ven, bedrøve dig, og see dig græde!
Jeg skulde for min Skyld see Taarer væde
Det Øie, som af Vellyst straalte nys,
Som kun er skabt til Smiil, og Daphnes Kys!
Din Siel jeg skulde grum min Gift indgyde!
Og røve dig, hvad selv jeg ei kan nyde,
Min sidste Trøst jeg skulde røve mig,
Min elskte Ven! at see dig lykkelig?
Nei! skiul dig tunge Qval i skiulte Taarer,
Du tynger dobbelt, hvis min Ven du saarer,
Kom sidste Glimt af Fryd og stem min Sang,
Til Lyst den eneste, den sidste Gang.
Tidt naar min Siel, forfulgt af Skræk og Kummer,
Mens salig i din Elsktes Arm du slummer,
Sank i det Hav af Sorg, den svømmed i,
Den saae din Fryd at lyne sig forbi,
Og voldsom den anspændte sidste Kræfter,
For mere nær at svømme Glandsen efter:
Som bange Styrmand seer paa knuste Stavn,
I Stormens Nat et Glimt i nære Havn,
Som giennem sorte Skov en Vandrer iler
Imod et Lys, der dybt i Grunden smiler,
Saa seer min Siel den Sol, der Skyen brød,
Og lyser rundt om dig paa Daphnes Skiød,
Af kielent Venskab den da, lettet, svinger
Sig efter dig, paa Tankens snare Vinger;
Den glemmer alt, og troer sig lykkelig,
Fordi den favner Daphne, Dyd og dig.
Da glemmer jeg hvert Nag af fremmed Smerte
Og mindes knap, den saarede mit Hierte;
Da min henrykte Siel i Glæden troer,
At Gud er god, og ei allene stor;
Da synes mig den hele Skabning smile,
Og Dyd mod Dyd og Lyst mod Vellyst ile,
Og kappes om, i Fryd at drukne mig;
Da er jeg rolig, glad og lykkelig.
Som en skibbruden Mand, igien paa Landet,
Forglemmer Stormens Rædsler nys paa Vandet,
Saa glemmer jeg min Smertes vilde Larm,
Naar jeg dig skuer glad i Daphnes Arm.
Det er mit sidste Tilflugtssted paa Jorden,
Naar Himlen mig forfølger med sin Torden,
Hvor min forfulgte Siel kan skiule sig
For Fædres Hændevrid, og Brødres Skrig.
Det er den Sol, jeg øiner mid i Taagen,
Som trøster mig i Nattens bange Vaagen;
Og styrker mig, at ende Livets Færd,
Min Gud, mig selv og min Menander værd.