Lyngbakker, Søer svømme
i Aftenrødens Glands;
taus synker hen i Drømme
de store Skoves Krands.
Ei Hindring Øiet møder
dybt, dybt i Landet ind;
en enkelt Rude gløder
i Straalehavets Skin.
Saa høi og ren er Luften
og Aandedraget let.
Alt løses op i Duften
paa denne Himmelplet.
Det Fjerne som det Nære
harmonisk bredes ud —
o her er godt at være
alene med sin Gud!
Ja, her kan Sjælen nemme,
høit løftet over Jord,
en stille Frelserstemme,
Bjergprædikenens Ord.
Et «Salig» sagte føier
sig til det andet her,
mens jeg mit Hoved bøier
i sidste Straaleskjær.